Kurv

vare(r) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Handelsbetingelser for Toftilds webshop www.shop.parykker.dk

 

Generelle oplysninger

Toftild Alternativt Hår Aps
Budolfi Plads 9
9000 Aalborg
Danmark
CVR 26 55 91 11
info@parykker.dk
Tlf. 98103211

Etableringsår: 2002

 

Priser

Aller priser er inkl. 25% moms og i Danske Kroner, hvor intet andet nævnes. Priserne er gældende inden for Danmarks grænser, eksklusiv Færøerne og Grønland. Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris.

 

Betaling

Betalingen kan ske med følgende betalingskort:

-          Dankort

-          Visa Dankort

-          Mastercard

-          Mobilpay

 

Betaling med rekvisition

Du kan få tilskud til paryk eller tørklæde, hvis du gennemgår en behandling, der betyder, at du mister dit hår. Har du modtaget en rekvisition til paryk eller hovedbeklædning, kan du bruge din rekvisition som betalingsmiddel til køb af tørklæder i Toftilds webshop shop.parykker.dk. Du skal sende dokumentation af din gyldige rekvisition med underskrift til info@parykker.dk. Herefter vil du få udleveret en personlig, unik rabatkode svarende til det af Region Nordjyllands fastsatte tilskudsbeløb.

Dit tilskud kan kun bruges een gang. Har du allerede brugt din bevilling, hæfter du selv for det fulde beløb, og Toftild Alternativt Hår forbeholder sig retten til at opkræve dig beløbet.

Rabatkoden er personlig og må ikke overdrages til andre. Rabatkoden gælder til ét samlet køb af hovedbeklædning på shop.parykker.dk. Toftild udbetaler ikke tilgodehavende på rekvisition.

Fortryder du dit køb og returnerer varer købt med rekvisition, ombytter Toftild gerne varer til anden hovedbeklædning af samme værdi - eller udsteder tilgodebevis til køb af hovedbeklædning. Beløbet udbetales ikke. Se øvrige betingelser for returnering og fortrydelsesret.

 

Fragt og fragtpris

Levering i Danmark sker med GLS Pakkeservice. GLS udbringer pakker alle hverdage i tidsrummet kl. 8-16. Træffes du ikke hjemme på leveringstidspunktet, vil du få et kort i din postkasse med information om, i hvilken GLS pakkeshop du kan afhente din pakke. Alternativt kan du vælge en anden leveringsadresse, fx din arbejdsplads eller udstede en fuldmagt til GLS. Denne fuldmagt kan udfyldes på GLS hjemmeside.

-       Gratis fragt ved køb for minimum kr. 500,-, levering til GLS pakkeshop.

-       Levering til GLS pakkeshop: Kr. 35,-

-       Levering med omdeling til privat eller erhvervsadresse: Kr. 50,-.

-       Levering til Færøerne, Grønland og øvrig udland - kontakt Toftild for nærmere info på lager@parykker.dk eller tlf. 9810 3211.

 

Levering

Leveringstiden for varen er som udgangspunkt 1-2 hverdage, hvis du bestiller inden kl. 12. Vi pakker og sender ordrer hver dag. Ordrer indgivet på hverdage sendes så vidt muligt samme dag – eller den efterfølgende hverdag. Der tages forbehold for udsolgte varer, forsinket leveringstid hos vores leverandører samt lukkedage hos Toftild.

 

Hvis du fortryder dit køb (Fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.shop.parykker.dk

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

a)      Har modtaget din vare

b)      Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

c)       Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til Toftild Aalborg på info@parykker.dk eller tlf. 98 10 32 11. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen.

 

Returnering

Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan det kun ske, hvis varen returneres i væsentligt samme stand, som da du modtog den. Varen skal returneres til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Tørklæder skal returneres i original emballage, hvor mærke / hangtag stadig sidder i. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart, at brugen formindsker salgsværdien.

Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt per efterkrav, til udlevering i pakkeshop eller lignende.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varer er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  2. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelses af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den egentlig i brug.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi naturligvis dine penge. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt indvilger i andet.

Fortryder du dit køb, skal varen returnes til:

Toftild Alternativt Hår
Budolfi Plads 9
9000 Aalborg
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen, alternativt oplyse ordrenummer.
Du bedes oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

 

Hvis der er noget galt med varen (Reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler i Toftilds webshop har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.


Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Toftild Alternativt Hår
Budolfi Plads 9
9000 Aalborg

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk! Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (Persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Toftild Alternativt Hår Aps og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren, den lageransvarlige og den økonomiansvarlige for Toftild Alternativt Hår Aps har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige for Toftilds webshop er direktør Claus Toftild.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Toftilds webshop videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

OBS! Hvis I har en aftale med eksempelvis et anmeldelsessite vil det betegnes som, at der videregives oplysninger til tredjemand. Det skal I oplyse om her, og angive hvem I videregiver oplysningerne til.

Som registreret hos Toftild Alternativt Hår Aps har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Toftild Alternativt Hår Aps via e-mail info@parykker.dk

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Toftild, til den lageransvarlige. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.